Usikkerhed giver skæve kurser

Vi lever i en usikker tid med toldkrig og andre uforudsigelige tiltag. Og når der er usikkerhed, kan det give obligationskurser som ikke udvikler sig som de plejer.

Lige nu er der f.eks. i Totalkredit udstedt for 9,5 milliard kr. i 0,5% obligationer med udløb i 2053. Og mon ikke mange boligejere er glade for at have et billigt lån til 0,5% fast rente? Og hvorfor i alverden skulle de overveje at ændre lånet til 4%?

Fordi man lige nu kan indfri lånet til kurs 72,08 (Totalkredit 11.4.25 kl. 14). Her er et eksempel med et lån på 2.500.000 kr. som omlægges til 4% med samme nettoydelse som nu. Gælden falder med 645.000 kr. her og nu.

Men hvad med break-even? Normalt når man konverterer lån til højere rente, vil omlægningen på et tidspunkt begynde at give underskud fordi kursgevinsten bliver spist at højere renter og langsommere afdrag. Men lige nu giver det ikke underskud og man kan samlet set spare i alt 92.000 kr. i nettoydelser. Og falder renten igen, kan lånet omlægges endnu en gang så resultatet bliver endnu bedre.

Ring på telefon 3336 4006 eller skriv til realkredit@faster.dk hvis vi skal regne på dine muligheder.
Og husk at Aktiv Gældspleje ikke koster ekstra i FasterOikos.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *