Der findes mange tommelfingerregler, men der er kun én regel som gælder. Det er, at du bestemmer hvornår du skal omlægge dit lån, og det er når du synes at gevinsten er stor nok. Når man skal vurdere det, kan man se på:
Hvornår en større gæld er blevet finansieret af lavere renter, når man
omlægger til lavere rente.
Hvornår en kursgevinst er blevet spist op af stigende renter, når man
omlægger til højere rente.
Disse nøgletal kalder man break-even.
Beregning af break-even er vigtigt, fordi en vigtig del af beslutningen handler om din tidshorisont. Forventer du f.eks. at sælge din bolig om 1-2 år og det tager 3 år at finansiere en omlægning til lavere rente, kan du risikere at skulle indfri en højere gæld, end hvis du ikke omlagde lånet. Omvendt kan det godt give mening af omlægge til lavere rente alligevel, fordi en lavere rente kan give mulighed for en større kursgevinst, hvis renten efterfølgende stiger igen, end hvis man holder fast i et lån med højere rente. Man skal altså ikke altid kun se på resultatet af den enkelte konverteringsmulighed, men også på at den kan give mulighed for endnu en mulighed senere.
Omlægning til lavere rente.
Når renten falder, stiger kursen på det lån man har, men selvom kursen er højere end 100, har man muligheden for at indfri lånet til kurs 100. Samtidig er kursen på det nye lån med lavere rente også steget, og er måske tæt på kurs 100. På den måde kan man omlægge lånet til et nyt lån med lavere rente, og selvom gælden stiger, kan det betale sig i det lange løb. Eksempel hvor et 5% lån omlægges til 4% til kurs 99:

Omlægning til højere rente.
Når renten stiger, falder kursen på det lån man har, og så kan man indfri det til en lavere kurs end man har fået det udbetalt til. Samtidig er kursen på et lån med højere rente tæt på 100, og så får man samlet set et nyt lån med lavere gæld, men med en højere rente. Derfor kommer man løbende til at betale mere end på det gamle lån, og på et tidspunkt er den lavere gæld blevet spist op at højere rentebetalinger. Eksempel hvor et 4% lån omlægges til 5% til kurs 99:
