Status på mulighed for omlægning af lån uden afdrag.

I går den 24.6.2025 skrev vi om muligheden for at omlægge lån med afdrag. Nu gør vi også status over mulighederne for lån som er afdragsfri. I eksemplerne er der afdragsfrihed i 7 år endnu, hvorefter gælden afvikles over 20 år.

I forhold til at konvertere lån med afdrag, er der en stor forskel som kan mærkes på det månedlige rådighedsbeløb. I begge tilfælde stiger den fradragsberettigede renteudgift, men når lånet er med afdrag, så falder størrelsen på afdraget, så ydelsen efter skat ikke ændres så meget.

I eksemplerne fra i går, ville ydelsen efter skat således falde med 5.426 kr. efter skat, hvis man omlagde fra 0,5% til 4%. Renteudgiften steg med 65.000 kr. men afdraget faldt med 54.000 kr.
I det nye eksempel, hvor lånet er med afdragsfrihed, stiger renteudgiften med 56.000 kr. men da lånet er afdragsfrit, falder afdraget ikke så derfor stiger nettoydelsen. Du kan læse mere om afdragsfrihed her.

Som man kan se i eksemplerne, er der tale om en meget stor reduktion af gælden – op til 921.000 kr. Og store samlede besparelser i nettoydelserne på op til 235.000 kr. når der omlægges til højere rente. I flere af eksemplerne kommer man til at have en samlet besparelse på nettoydelserne.  Men udfordringen kan naturligvis være, at nettoydelsen her og nu stiger.

Som i går viser vi også eksempler, hvor lån overføres fra Realkredit Danmark. Her skal det retfærdigvis siges, at Realkredit Danmark for nylig ændrede deres bidragssatser, så man ikke betaler et forhøjet bidrag for afdragsfrihed for den del af gælden, som er op til 60% af ejendomsværdien, så i eksemplet hvor der omlægges fra 0,5% 2053, vil bidragssatsen i Realkredit Danmark være 0,39% i stedet for 0,43% i Totalkredit.

Som alternativ til traditionel afdragsfrihed, kan man vælge det som vi kalder fleksibel afdragsfrihed, hvor man afdrager på realkreditlånet, men bruger en boligkredit til at finansiere afdragene i den udstrækning man ønsker og har behov for. På den måde får man en bedre kurs på realkreditlånet, og man sparer den ekstra bidragsbetaling. Til gengæld betaler man en løbende rente på boligkreditten. Du kan læse mere om den alternative afdragsfrihed her.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *