Nu er det igen muligt at omlægge fra 5% til 4% fordi kursen er kommet under 100.
Den 13. januar 2025 er kursen over 99, så der er mulighed for omlægning med et begrænset kurstab. Og når vi samtidig er tæt på næste opsigelsesfrist 31. januar, bør omlægning overvejes grundigt. Nogle boligejere vælger dog at vente på at renten falder til f.eks. 3% før de vil omlægge deres lån.
Måske af forskellige årsager, og mon ikke der tænkes meget på omkostningerne? Men selvom der er omkostninger, er det i hvert fald sikkert, at man kan få en lavere terminsydelse, hvis man omlægger lånet nu.
Og skulle renten falde til 3% kan man så omlægge lånet igen – altså betale omkostninger en gang til.
Hvis man venter og håber på, at renten falder til 3% og så omlægge direkte fra 5% til 3%, skal man kun betale omkostningerne én gang, men man betaler så løbende mere i renter end man behøver, hvis der omlægges til en sikker lavere rente nu. Der er bare ingen garanti for, at renten falder til 3%, selvom mange økonomer forventer det. Og så kan man risikere at blive hængende med et 5% lån længere end man behøver. Måske stiger renten endda, og så kan man ikke en gang omlægge til 4%.
I billedet her, kan du se et eksempel, hvor vi sammenligner omlægning nu og en gang til senere med at du venter på lavere rente og kun skal omlægge lånet én gang. Og du kan også regne på dine egne tal i dette regneark.

Leave a Reply