Er det nu man skal omlægge 5% lån?

Kursen på 4% lån er meget tæt på kurs 100 og dermed også tæt på at lukke for nye tilbud. Den 11.8.2025 blev gennemsnitskursen 99,93 og kommer den over 100 lukkes der for nye tilbud.

I modsætning til en nærmest optimal kurs på 4%, så er tidspunktet med hensyn til differencerenter på 5% lånet tæt på dårligst muligt, fordi vi netop har passeret opsigelsesfristen.
Alligevel kan man i øjeblikket lave en god konvertering af 5% lån. For samtidig med, at renten falder, så er ejendomspriserne steget, så man måske kan få en lavere bidragssats. I beregningerne har vi regnet med at priserne er steget med 10,75% på 2 år som er tilfældet for villaer i hele landet ifølge Boligsidens statistikker. Der kan naturligvis være forskelle fra by til by.

Vi viser nogle eksempler, hvor en ejendom blev købt for 3.750.000 kr. for 2 år siden og finansieret med 3.000.000 kr. 5% lån (80% belåning) i Realkredit Danmark. Gælden er nu 2.909.000 kr. og der er 28 års løbetid tilbage på lånet.

Hvis man tror på yderligere rentefald og det sker, kan man i stedet omlægge 5% lånet til 3,5%. Vi viser et eksempel, hvor kursen på 3,5% er 2 point højere end i dag om 2 måneder.

Der er altså en større besparelse ved at vente på at kursen på 3,5% lån stiger, men det er ikke sikkert at det sker, og risikoen er derfor at man venter forgæves og ikke får gevinsten ved at omlægge til 4%. For hvert år man venter forgæves mister man altså 15.000 kr. i eksemplet.

Beregningerne er inklusive kundekroner på 0,25% Totalkredit, som gælder til og med 2028. Kundekroner er en rabat som Totalkredit løbende betaler, og som modregnes i bidragsbetalingerne. Efter 2028 kendes størrelsen på kundekroner ikke. Kursen på nye 4% lån er tilbudskursen 12.8.2025 i Totalkredit.

Hvis vi skal regne på dine muligheder, kan du skrive til realkredit@faster.dk eller ringe på  telefon 3336 4006.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *